Lux koncern

Betingelser & Vilkår

Betingelserne er gældende fra 14-12/2022

Indgåelse af aftale:

Tilbud accepteres skriftligt af begge parter. Eventuelle ændringer i løsningsbeskrivelsen skal aftales skriftligt af begge parter for at være gyldige.  Kunden bærer alene det fulde ansvar for, at projektet er entydigt og udtømmende beskrevet i  løsningsbeskrivelsen.

Det påhviler kunden at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed vedrørende projektet.  Kunden forpligter sig ved indgåelse af aftale til at opgive korrekt navn, adresse, postnummer, telefonnummer samt e-mailadresse, hvis en sådan haves. Virksomheder og selskaber skal endvidere opgive virksomhedens navn samt CVR-nummer. Lux Koncern ApS forpligter sig til at behandle alle oplysninger om kunden fortroligt, dog er Lux Koncern ApS berettiget til at udlevere kundens navn, adresse og telefonnummer til et af IT Brancheforeningen nedsat organ vedrørende misbrug af internettet.

Lux Koncern ApS forbeholder sig ret til at bruge oplysninger til udarbejdelse af generelle  statistikker samt til at anvende det udførte arbejde som reference i salgs- og marketingsøjemed. Lux Koncern ApS er berettiget til at videregive krævede oplysninger til officielle
navnemyndigheder, f.eks. DK Hostmaster, InterNIC og RIPE.

Priser, fakturering og betaling:

Lux Koncern ApS oplyser priser i sit tilbudsmateriale til Kunden. Alle oplyste priser er angivet i danske kroner og eksklusive moms. Lux Koncern ApS forbeholder sig retten til at justere priser mod forudgående varsel, herunder  årligt for så vidt angår abonnementer.

Faktura vil blive faktureret med 8 dages betalingsfrist.

For så vidt angår Lux Koncern ApS’s services skal betaling ske i to lige store rater:

– 1. rate forefalder til betaling ved igangsættelse af opgaven.

– 2. rate forefalder til betaling ved overdragelse af Webløsningen eller den nominerede tid for opgaven. Evt. aftalte abonnementer, såsom hosting, forfalder samtidig med 2. rate.

Såfremt Kunden ikke betaler 1. rate rettidigt, forfalder 2. rate samt evt. aftalte abonnementer straks til betaling, og Lux Koncern ApS kan kræve betaling ved inkasso, af både 1. og 2. rate samt  evt. aftalte abonnementer.

Ved enkeltstående opgaver såsom grafik, webudvikling, ekstra funktioner, billeder, videoer, drone opgaver, ekstra rettelser af Kundens Webløsning mm., vil Kunden blive faktureret ved opgavens  start, medmindre andet er aftalt skriftligt. Sådanne enkeltstående eller ekstra opgaver faktureres til gældende timepris.

Betaling af abonnementsydelsen Hosting & Support skal forudbetales. Det vil fremgå af  tilbudsmaterialet hvor lang en periode, der faktureres for.

Lux Koncern ApS’s arbejde vil først blive igangsat, når betaling for arbejdet er modtaget. Ligeledes tager Lux Koncern ApS forbehold for at tilbageholde sin ydelse, sætte evt. services, såsom hosting,  på hold samt fakturere udestående beløb, indtil betaling har fundet sted i tilfælde af, at Kunden  ikke overholder betalingsfristen.

Såfremt der ikke sker rettidig betaling, vil der blive fremsendt en rykker, hvorved der pålægges hhv. et rykkergebyr på kr. 100,00 og et kompensationsgebyr på kr. 310,00, begge pr. rykker, samt en rentetilskrivning på 2 % pr. påbegyndt måned. Herefter sker sædvanlig inddrivelse af fordringen efter inkassolovgivningens regler, og Lux Koncern ApS tager forbehold for i øvrigt at forfølge sit krav

Kundens rettigheder og forpligtelser:

Kunden er ansvarlig for at stille de nødvendige materialer og oplysninger til rådighed for Lux Koncern ApS, og at dette sker rettidigt, så Lux Koncern ApS kan levere den aftalte serviceydelse til Kunden rettidigt. Sådanne materialer og oplysninger kan være tekst og billeder til Webløsningen. Lux Koncern ApS gennemgår ikke de modtagne materialer og oplysninger, herunder ift. kommentering af tekster, stavekontrol eller komprimering af billeder. Sådan bistand vil betragtes  som ekstra arbejde, der faktureres særskilt.

Når Lux Koncern ApS har overdraget Webløsningen, har Kunden 14 dages reklamationsret, hvor Kunden har mulighed for at påpege mulige fejl og mangler ved Webløsningen, som ønskes udbedret. Reklamationer indgivet efter 14 dage fra overdragelsen faktureres særskilt. Reklamationsretten omfatter eks. ikke fejl eller mangler, Kunden selv har forårsaget, eller som er ønskede funktioner, der ikke oprindeligt var omfattet af opgaven.

GDPR:

Lux Koncern ApS bestræber sig på at levere hjemmesider som funktionelt kan leve op til gældende lovgivning, inklusive GDPR/persondatalovgivningen. Det er dog alene kundens ansvar at lovgivningen følges

Lux Koncern ApS ansvar:

Lux Koncern ApS forpligter sig til at levere til den aftalte tid, såfremt Kunden overholder det aftalte. Dog tager Lux Koncern ApS forbehold for sygdom og andre pludseligt opståede nødsituationer, force majure og lignende uden for Lux Koncern ApS’s kontrol, som Lux Koncern ApS ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have indgået eller overvundet.

Lux Koncern ApS er ansvarlig over for Kunden for serviceydelserne efter dansk rets almindelige  regler med de begrænsninger, som fremgår af aftalen og disse betingelser.

Lux Koncern ApS kan ikke drages til ansvar i noget tilfælde for indirekte tab, herunder – men ikke  begrænset til – driftstab, tidstab, følgeskader, avancetab, datatab, goodwilltab, omdømme tab mv., som Kunden måtte lide.

Kundens erstatningskrav over for Lux Koncern ApS kan under ingen omstændigheder overstige summen af projektets samlede pris eller summen af Kundens betalinger for de seneste 6 måneders services iht. den mellem parterne indgåede abonnementsaftale.  Hvor det er relevant, har Lux Koncern ApS ret til regres mod den, hvem Lux Koncern ApS finder ansvarlig.

Lux Koncern ApS kan således ikke drages til ansvar i eks, men ikke begrænset til, følgende tilfælde:

– Såfremt Kundens Webløsning har nedetid som følge af hosting eller fejl, kompatibilitetsproblemer og andre problemer med WP Grundform®, herunder hvis Webløsningen lavet af Lux Koncern ApS skal lanceres og erstattes med det eksisterende indhold på et webhotel  samt ved rede legeringer af domæner eller ændringer i DNS, eller hvor Lux Koncern ApS har fået til opgave at udbedre fejl, lave nye ting eller generelle ændringer på Webløsningen.

– Såfremt Kunden oplever faldende placeringer på søgemaskiner, såsom Google, ved udarbejdelse af en ny Webløsning samt implementeringen/lanceringen heraf hverken før, under eller efter.

– Hvor Lux Koncern ApS er behjælpelig med generel vejledning, herunder hvor vejledningen er relateret til juridiske spørgsmål og problemstillinger. Kunden kan ikke støtte ret på sådan generel vejledning og rejse krav mod Lux Koncern ApS. Lux Koncern ApS yder ikke juridisk rådgivning og anbefaler derfor, at Kunden søger fagkyndig juridisk rådgivning.

– Forhold som er uden for Lux Koncern ApS’s kontrol, såsom nedbrud af eller svigtende adgang til Webløsningen, strømafbrydelser eller problemer med internetforbindelsen, hærværk på systemet

– både fysisk, computervirus og hacking – eller misbrug af personoplysninger.

Såfremt Lux Koncern ApS byder ind på et projekt eller opgave, som det viser sig ikke kan laves, forholder Lux Koncern ApS sig retten til at annullere aftalen i sin helhed eller den del af opgaven,  som ikke kan laves, mod at tilbagebetale det betalte eller en del heraf til Kunden.

Udfyld vores kontakt formular

VI svare indenfor max 24 timer på mail eller telefon nummer.

DANIEL GERTSEN

HEAD OF CLIENTS

Drømmer du om den perfekte hjemmeside til din virksomhed, den fangende video til din online markedsføring, eller måske det stilrene og professionelle grafiske udtryk til din virksomhed?

Med mere end 10 års erfaring, kan vi uden tvivl hjælpe dig godt på vej, og sammen skræddersyge den perfekte løsning for netop dig og din virksomhed

– Udfyld formularen herunder så vil jeg kontakte dig hurtigst muligt